Vores ungdomscellegruppe i Valby Frikirke havde igår temaet ydmyghed (se opsamling på samtalen). På mange måder har det også været teamet for mine sidste indlæg, men jeg havde bestemt hverken de gode svar eller spørgsmål igår. De kom fra gruppen som helhed og det var faktisk ret fedt. Jeg håber at vi formår blive ved med at fange den pointe, at vi i fællesskabet lærer mere.
Selvom det forveksles med det, så er det faktisk ikke en relativisering af svaret, at gruppen kollektivt svarer. For det handler ikke om, at vi når frem til forskellige konklusioner, men at vi bidrager med nuancer og eksempler. Og vigtigst af alt bidrager alle med deres individuelle barrierer for at forstå og udleve svaret. På den måde gør samtalen en forskel, der går langt ud over, hvad en taler formår med et flot,sammenhængende og “fyldestgørende” svar.
