Strøtanker

Ved et besøg på en blog man ikke helt kender, kan man godt føle lidt at man, lidt uvelkomment, er dumpet ned midt i en privat samtale. Så man sniger sig langsomt langs væggen og prøver ikke at lave nogle lyde, prøver at være fluen på væggen. Pludselig bliver der sagt noget interessant, som man selv har en mening om, og man skal lige til at sige noget, men så igen. Hvad kan man selv sige af interesse, og de kender jo mig slet ikke!
Ved et andet besøg, så kommer den samme følelse over en, men man fik alligevel lyst til at skrive en kommentar, og fra det øjeblik at ejeren af bloggen har svaret igen, så er man ikke længere fremmed, men en del af samtalen. Man er blevet inviteret ind hos ind person, der måske kunne gå hen og blive en god ven.

Jeg håber at samtalerne her ikke virker for private, og at du vil bryde grænsen og skrive en kommentar når det falder dig ind. Velkommen!