Strøtanker » Meta

Microblogging outgrows status updates and goes Pro

Stephan Viftrup — Sat, 07 Mar 2009 15:36:18 +0000

Twitter is perfect for microblogging

So I finally realized that I can no longer pretend that Twitter and Facebook status updates are doing the same thing. Before I really got the twitter updates under my skin, I was no problem to have http:ping.fm update both twitter and facebook status at the same time. But as my post got more frequent, I became self aware about my facebook updates becoming the only thing that filled my profile effectively spamming myself and everyone i know. Thus the up till then dim distinction between status and micro blogging became clear to me.

Not everyone in your facebook friend list wants to hear what you are doing or any advice you have several times a day. So only major things goes the status update.

But I must say that i finally found a role for micro blogging. It has some clear uses. For people willing to hear that often from you, its quite fun to get the small details about their lives and thoughts. It doesn’t take much time to read or write, but still lets you get the feeling of being connected to your friends. That’s a big plus. More seriously, twitter and micro blogging lets you get small important, funny or urgent news from you work out to a listening audience. I have begun to work on the work flow of integrating twitter as a important part of the communication from my workplace, a NGO working with humanitarian help in Romania and other countries.

News about new donations, help needed, events held (or even prayer requests for the relevant segment) can reach people fast and let them feel connected to the work being done. The site will be up at http://ako-danmark.dk but is still in progress at http://sv-consult.dk/ako – go take a sneak peek.

I’m even working on a solution that will take the tweeds and make a digest mail that will be send to newsletter subscribers and a way of getting the tweeds scrolling over on site TV screens. Again a way of letting fast generated content connect to a broad segment of people related to the organisation. I’m really exited about it!

Den grænseoverskridende kommentar

Stephan Viftrup — Sat, 04 Feb 2006 23:09:51 +0000

Ved et besøg på en blog man ikke helt kender, kan man godt føle lidt at man, lidt uvelkomment, er dumpet ned midt i en privat samtale. Så man sniger sig langsomt langs væggen og prøver ikke at lave nogle lyde, prøver at være fluen på væggen. Pludselig bliver der sagt noget interessant, som man selv har en mening om, og man skal lige til at sige noget, men så igen. Hvad kan man selv sige af interesse, og de kender jo mig slet ikke!
Ved et andet besøg, så kommer den samme følelse over en, men man fik alligevel lyst til at skrive en kommentar, og fra det øjeblik at ejeren af bloggen har svaret igen, så er man ikke længere fremmed, men en del af samtalen. Man er blevet inviteret ind hos ind person, der måske kunne gå hen og blive en god ven.

Jeg håber at samtalerne her ikke virker for private, og at du vil bryde grænsen og skrive en kommentar når det falder dig ind. Velkommen!

klædeskift

Stephan Viftrup — Sat, 04 Feb 2006 14:36:49 +0000

Så har jeg lige skiftet til et mere behageligt og funktionelt klæde. Bær over med at skræderen ikke er helt færdig og at jeg ikke er vant til de mange muligheder endnu, men det kommer

I mellemtiden kan du jo kigge på min gamle blog

“Jeg går med og forhøjer yderligere med…”

Stephan Viftrup — Sat, 22 Jan 2005 23:07:04 +0000

I poker bliver man nødt til at bytte sine dårlige kort ud i håb om en bedre hånd. Og meget pokeragtigt synes man også at måtte komme af med sine mindre konstruktive tanker, for dermed at gøre plads til mere oplyste af slagsen.
Mere konkret, så bliver man i processen om at tænke dybt ofte ret forstyrret af mindre dybe tanker. Petitesse-tanker der bliver ved med at presse sig på, til dyb frustration for den ambitiøse skribent, der ikke kan få sig selv til at skrive så små tanker ned. Og mon ikke kilden til mangen et skrivestop ligger netop her, og vi kender jo også selv løsningen i bare at skrive et eller andet, når essayet eller artiklen skal ligge klar i morgen. Så vi skriver en “kladde” siger vi til os selv, mens vi prøver at fortrænge den lille stemme bag i hovedet, der som djævlen på skulderen råber, at man lige har solgt ud og taget sig til takke med noget mindre.
Er man erfaren skribent klæder man så kejseren ud i et flot og smart, men dog indholdsløst sprog med masser af fremmedord. Dette er hvad man i poker kalder bluff, og hvad man med pengepungen hurtigt lærer om bluff i poker er, at indsatsen bliver højere jo større bluff for at virke, og at man kun succesfuldt kan bluffe så længe alle stadig tror du er på toppen. Her er svaret på hvorfor højt anerkendte forfattere kan skrive så ringe, hvis bare de får en blockbuster en gang i mellem.
Så altså, man sidder foran det blanke papir med sin håndfuld tankekort, og overvejer situationen. Den første indsats er allerede på bordet i form af brugte timer og håbefulde drømme. Tænk nu hvis man fik en Royal Straight Flush i form af en tekst ligesom man gerne ville have den, men et langt blik på kortene fortæller en, at det ikke lige ser sådan ud pt. Lort!
Det eksistentielle valg forekommer klart, men dog så uendelig svært at tage. Skal man folde, smide kortene, stille træskoene mens indsatsen er lav? Skal man tage sig til takke med de dårlige kort, og se om ikke man kan vinde en smule? Skal man mande sig op, finde vindersmilet frem, og bluffe sig frem endnu en gang, i håb om ingen kigger teksten efter i sømmene for egentligt indhold? Eller skal man spille det man har, og bede om en ny hånd. Ud med de mindre gode kort. Nedskrive de flyvske støtanker og vente på muserne tilsmiler. Indsatsen stiger. Tid. Omdømme. Drømme brydes. Man ved jo aldrig om den gyldne hånd kommer…

Jeg går med, og forhøjer yderligere med en strøtanke.

Den første strøtanke…

Stephan Viftrup — Thu, 20 Jan 2005 23:05:20 +0000

…har selv for mit eget vedkommende ikke meget med min blog at gøre. Det er mange år siden at begrebet blev overskriften for en artikelrække jeg udgav i Apostolsk Kirkes blad. Fælles for dem var at de hver især kunne være på een A5 side, altså meget korte, og at de indeholdte en form for let genkendelig og indtagelig livsvisdom, som nærmere inspirerede læseren til yderligere tanker end de udtømte emnet.

Strøtanker er “frugter af øjeblikkets klare anskuelse”, altså en værdsættelse af den visdom der ligger tilgængelig for os alle, men som dog er lettere at genkende end at finde selv.

“Der hører et Slags Dristighed til at gøre psykologiske Observationer, et Slags Tillid til sin egen Evne til at blikke i sig selv. De, der mangle den, bemærke tit ved at høre andres aandelige Iagttagelser, at de have været nær ved at gøre samme, men have ikke haft Selvtillid nok til at lide paa deres indre Erfaring. Deraf den Hurtighed, hvormed de føle sig trufne ved rigtige Bemærkninger.” P.M. Møller -1821

Re Entry

Stephan Viftrup — Fri, 31 Dec 2004 23:04:05 +0000

Efter at have skrevet på min blog i et halvt års tid, blev jeg enig med mig selv om, at noget var galt, fordi jeg ikke rigtig kom nogen vegne. Jeg havde en oplevelse af at jeg jokkede rundt i samme type overvejelser, men udeblev gjorde fornyelsen, berigelsen og tilnærmelsen af noget nærmere sandhed. De indlæg jeg var stolte af, blev henvist til de støvede og ubesøgte arkiver i samme tempo som dem, der bar større præg af pligt og vilje, end inspiration og begejstring. So why bother?

Måske ligger svaret i, at svarene er mindre vigtige end processen, vandringen? I stedet for tro at folk i virkeligheden kommer for at finde svar eller blot de rigtige spørgsmål hos mig, så kommer de måske i virkeligheden mere efter genkendelsen, relationen og det livsbekræftigende. Og måske er det derfor at hvert indlæg vil blive forældet, da aktualitet så bliver essentielt.

Derfor dette Re-Entry i blogverdenen. Og jeg håber både dig og mig mere at kende i processen.