
Dette billede har jeg købt en kopi af for et par år siden, hængt i en flot ramme og for tiden hænger den på væggen i mit soveværelse, hvor jeg prøver på at huske at kigge på det, så ofte så muligt. Hvorfor? Jo fordi det giver mig lyst til at kæmpe videre med min egen drøm.
Jeg tror de fleste af os går og har en drøm om gøre noget bestemt, men ofte går vi og venter på, at noget skal ske før vi går igang – at tingene skal ligge sig til rette. Fyren her har opfyldt sin drøm på trods af omstændighederne. Det er sent om aftenen, han har stadig hans arbejdstøj på, men det er som om at han slet ikke ænser det.
Lige nu er jeg selv igang med at bygge min egen drøm, et stort projekt om et internetbaseret vagtskema webapplikation. Det er spændende, måske kommer jeg til at tjene mange penge, men det er også vildt “mind-blowing” for jeg er hele tiden er i tvivl om jeg nu er på rette spor – måske ender jeg med at have brugt et halvt år uden at tjene noget som helst. Det er som at famle sig frem med bind for øjnene, og når dagen er gået, så kan jeg mærke omkostningerne ved at vandre på ubetrådte stier: Jeg er voldsomt udmattet, selv på dage, der ikke burde være anstrengende. Det koster simpelthen energi at håndtere usikkerheden. Min kone, der forfølger sin egen drøm om at revolutionere den danske psykologi (skridt 1: få en ph.d.), oplever det samme, og vi kan så skiftes til at tale opmuntringsord til hinanden.
Det ville have været meget lettere at blive i de trygge rammer, og drømt drømmene uforpligtigende, liggende under dynen. Så hvori ligger livskvaliteten? I overskuddet til alle gode gerninger, der kommer af velkendte rammer? Eller i jagten efter de uoverskuelige drømme? Jeg er ikke sikker på at svaret er så let, men for mit eget vedkommende er jeg taknemmelig for et liv (og en kone), der giver mig muligheden for at række ud efter drømmene af alle mine kræfter. Så når jeg kigger tilbage, vil jeg enten kunne sige at det lykkedes eller at jeg gjorde det bedst mulige. Langt hellere det, end at ende med at sidde og filosofere over hvorvidt drømmen kunne lade sig gøre hvis bare jeg havde forsøgt.