Kampen mellem godt og ondt er nemlig også en kamp mod paranoia, hvor Gud gennem Jesus viser, vi intet har at frygte eller mistænke Gud for. Han har vist sin karakter gennem sit offer på Golgatas kors, og vi behøver aldrig mere mistænke ham for noget som helst, for vi har nu vished om, hvem han er, og hvad han står for: Kærlighed.

På den anden side har vi så Djævelen, universets mest paranoide skabning, hvis karakter er indbegrebet af mistillid til Gud og til alle andre. Jeg tror ikke på helvede – fortabelse er ifølge bibelen en endelig død, der skal vare evigt – men Sartres tanker er dog brugbare i denne verden. De, der frygter mest, er oftest selv de mest frygtelige, og mistilliden til “de andre” er i denne verden roden til meget ondt.