Tillad mig at besvare din kommentar med et nyt indlæg, da det måske kan rydde nogle misforståelser af vejen for andre.
Som jeg gav udtryk for, kan jeg sagtens forstå din pointe om denne blogs indspisthed. Faktisk på flere måder. Så lad mig starte med at rydde de mere elementære af vejen.
Emnerne varierer noget mere, end dem du har haft mulighed for at se. Til det har publiceret alle dem jeg skrev mens jeg brugte google.dk weblog. Så kig endelig på dem hvis du har lyst.
Men du vil også der finde at de spørgsmål du måske selv finder mest relevante og grundlæggende, nok heller ikke er tilstede blandt dem. Dertil må jeg tilføje, at min blogs intention aldrig har været at starte fra noget grundlæggende, et arkimedisk punkt ej heller noget objektivt punkt. Snarere har og er det et sted jeg giver udtryk for de problemstillinger jeg selv står i, og som derved henvender sig til andre der kan relatere til disse problemstillinger. Dette er selvfølgelig en form for indspisthed, men en ganske ufarlig en, idet kommunikation jo aldrig kan henvende sig til alle, ej heller selvom mediet tilfældigvis gør det.
Andre spørgsmål byder sig fra Peder Pedal, hvis jeg selv skal gætte.
Er du åben overfor agumentationer, der fører til svar eller antydninger, der strider imod fx eksistensen af en Gud? Ja det er jeg. Jeg har lige afsluttet en bachelor i filosofi og økonomi, og jeg finder mig egenligt IKKE så fastlåst i mine tankesæt. Men jeg søger efter mening, meget ivrigt, lige som dig, og jeg oplever at mange tanker om Gud stemmer overens med den verden jeg erkender omkring mig. Det betyder ikke, at jeg finder mening der hvor der ingen mening er. Der er fx ingen mening bag de krige du nævner, men det betyder også at jeg til enhver til vil afvise, at der findes en form for rationelt /videnskabeligt standpunkt, der hæver sig op over det at erfare verden og have meninger om den. Jeg har en mening, og det er den du ser elementer af her på siden.
Jeg kunne i øvrigt ikke være mere enig hvad angår indoktrinering, og at vi bør lade folk blive oplyste. For som du selv giver udtryk for, så giver videnskabens efterhånden samme håndsrækning til mennesker, der har behov for mening, men ikke gør et arbejde selv.
Håber at du har fået lidt svar, og mod på at svar igen
Det håber jeg i hvert fald, og glæder mig til at læse det.
Interessant svar… Om ikke andet, så fordi jeg ikke forstår din argumentation….
Jeg forstår nu, at dit synspunkt ej er objektivt eller arkimedisk (skal dette forstås som værende videnskabligt?) meeen at det er subjhektivt.. så langt så godt tror jeg…
Interessant kombination du har læst . jeg vil ikke engang begynde at spørge hvad formålet med en sådan kombination er – du har sikkert fået det spørgsmål mange gange og det er heller ikke vores erinde.
Men jeg vil hellere sprøge til hvad det har gjort for din trosoverbevisning, at du har læst filosofi. det lyder som om at du står urokkeligt fast i din tro når du skriver “Jeg har lige afsluttet en bachelor i filosofi og økonomi, og jeg finder mig egenligt så fastlåst i mine tankesæt… du fortsætter – “jeg søger efter mening, meget ivrigt, lige som dig, og jeg oplever at mange tanker om Gud stemmer overens med den verden jeg erkender omkring mig.” Kunne det tænkes at det (ligsom med filosofien) forholder sig således at det er mennesket som har skabt Gud (som mennesket har skabt filosofien), og ikke omvendt? En sådan holdning stemmer overens med mit tankesæt – at vi i søgen efter mening selv skaber det. og er det vidermer så tænkeligt at det er derfor at mange af de meningsindtryk du får stemmer overens med Guds, fordi vi har skabt fortællingen om Gud?
Jeg har også selv læst en del filosofi, men mest for ‘hyggens’ skyld. Kant sagde det måske bedst – at vi ikke kan bevise Guds eksistens, som førtidige filosoffer troede, men at vi kan vælge at TRO på det. Han var så vidt jeg husker også meningssøgende og fandt også selv en tro på Gud.
hvis du er urokkelig i din tro på Gud er jeg nysgærrig – hvorfor? Hvorfor vælge(hvis vi tilslutter os Kant) hvorfor vælge at tro på Gud? Hvad er det lige præcist kristendommen kan/har/vil som ingen andre spirituelle måder at tænke på har. Ups det var vidst lidt rekorisk, men jeg er måske mere et sandheds menneske – det som er, er det jeg vælger at tro på. Og ikke noget som ikke kan påvises.. Det betyder ikke at jeg ikke tror på moral eller etik, en rigig måde at behandle andre på osv osv.
Men hvorfor har du, din egen subjektive holdning, valgt at tro på Gud..
Hehe. Der skulle stå IKKE så fastlåst. Det er hvad der sker når man skriver så sent.
Tak for dit hurtige svar. jeg vil vende tilbage med mit svar, hvor jeg har tid til at besvare spørgsmålet ordenligt.
Hvor skal man starte…
At vi søger meningsindtryk, der der stemmer overens med vore overbevisninger er jeg helt enig med dig i. Det er jo fx også det du gør, når du forsøger at tolke den virkelighed du møder (fx mig) til at stemme overens med det “tankesæt” du selv havde a priori (altså før erfaringen om mig).
Og hvis ikke dette faktum skal efterlade os med, at vi kun kan anskue verden sådan som vi er blevet opdraget, så kræver det at vi lærer at se, at vi alle ser subjektivt på verdenen. Vi ser den med vores egne “solbriller” på, der giver den et bestemt skær.
Fx, så må jeg siges at være disponeret for at tro på en gud, idet jeg mine forældre har et efterfølgelsesværdigt liv og tror på Gud. Derfor har jeg på en måde kæmpet for retten til at erfare selv. Men det var faktisk ikke så nemt, fordi ligesom du, så har jeg også kunnet stille mig selv spørgsmålet om hvorvidt, jeg stadig havde mine forældres gamle briller på.
Så samtale med andre menneskesyn, mødet med filosofien som en anden reel tolkning af verden, har hjulpet mig til at finde frem til hvad jeg selv oplever. Og jeg oplever en masse til tider gensidigt modstridende.
) bliver pålagt at engagere mig mere i verden og andre end hvad jeg finder i almindelig medmenneskelighed.
Jeg oplever at det at bede til Gud, selv når bønnen er henvendt i skepsis, forandrer min situation, som greb noget u- eller over-naturligt ind i det naturlige. Men også at der ikke sker noget.
Jeg oplever fred indeni, som ikke kommer ved noget andet jeg kender. Men også forstyrelse for jeg oplever også, at jeg ligesom indefra/ovenfra/udefra (svært at sige
Og i det hele taget synes jeg at opleve at verden er fyldt med mere end det rationelle og videnskabelige, at der er en åndelig dimension, som alle føler de positive og negative side ved. Mange lader det blive ved at de “tror på et eller andet, men ved ikke hvad”, og jeg har så taget skridtet videre og turde sætte det ansigt på, jeg synes stemmer mest overens med mine erfaringer.
Og heri ligger jo essensen som du selv nævner, at det handler om tro, og for mig især herfra og videre.