Hvad betyder det egentligt at vandre med gud? Som kristne er det et udtryk vi ofte smider os om med: her er mine tanker som skrevet i valbyfrikirke.dk ’s forum.
Tænker meget på det dynamiske i det at “vandre” med gud. Det er et tema der er gennemgående i bibelen. Selvom guds hus og tempel ofte nævnes, så nævnes det også at vi finde hvile i hans TELT. salme 27 som er min yndlingssalme for tiden råber til gud om “to dwell in Your tent”.
Teltet er langt mere dynamisk. Det bliver ikke samme sted.
Jeg tror vores forhold til Gud er langt mere dynamisk også end vi ofte erkender. Det handler ikke om at komme frem til en distination af fx at blive frelst, blive moden, kende SVARET på alt osv.
I stedet så handler det om vandring, rent faktisk at leve et liv med gud som man vil det med sine nærmeste. Og i det liv, der bliver man frustreret på hinanden, man forstår ikke hinandens handlinger, føler sig snydt,bedraget,alene men også opløftet,glad, elsket osv.
På samme måde så er det ikke meningen at vi skal finde os til rette på vores rette hylde, hverken i kirken eller i livet, hvor alt er på plads. Det er ikke meningen at vi kan sidde med alle svarerne. Vi er kaldet til at kaste os ind i tilværelsen mysterum, at vrestle med Gud og råbe på at han åbenbarer sig for os,
Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. 1 Kor 13,12
At vandre med Gud er ikke at give fortabt i denne vreslekamp med Gud og hans skabning.
Dit indlæg rørte ved noget i mig. Jeg er “mine gamle dage” begyndt at søge kirken og religionen og kan ikke rigtig finde mig til rette. Dine tanker her gjorde mig lidt glad, for jeg synes det er svært at finde “den rette vej”. Derfor er det rart at få indblik i en kristens måde at “deale” med det hele. Om jeg nogensinde bliver overbevist, skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald blev jeg lidt klogere her.
Hej Conny.
Tak for din besked. Jeg er glad for at mine tanker kunne være dig til hjælp eller i det mindste sætte nogle nye tanker igang. Jeg er helt enig i, at det kan være svært at finde “den rette vej”. Det synes jeg også selv at det fortsætter med at være, men det samtidig samtidig meget givende (og giver samtidig en god potion ydmyghed), at give sig sig i kast med at vrelse med Gud.
Hvis du skulle have lyst til at vrelse med en om nogle spørgsmål, der svarer dig tilbage på din mail, må du endelig også blot skrive
Guds fred