Bare det at have et udtryk for det, bringer os næsten helt væk fra sporet efter det. Der er sjældent meget maskulint over mænd, der taler om at de “har brug for at udtrykke min maskulinitet” eller “komme i kontakt med min maskulinitet”.
Af samme årsag er det heller ikke nemt at nærme sig dialektisk, for dem der vil i dialog har (meget groft sagt, hermed inkl. mig selv) nærmest katagorisk gjort dem ubrugelige som eksempel. Ønsket er jo netop at række ud til alle dem der ikke har det komfortabelt med at afsøge deres følelser, hjerte, motiver og bekende deres inderste synder foran en “fremmed” der blot kommer fra samme kirke eller er ens kammerat.
Har netop hørt om en bog ved navn “Why men hate going to church”, som jeg hellere må anskaffe mig. Den har forsøgt at se hvilke værdier og udtryksformer som kirken har (sikkert udfra en karismatisk pentacostal tilgang), og sammenlignet dem med værdierne som de bliver delt op i en anden kendt bog, nemlig “mænd er fra Mars og Kvinder er fra Venus”. Og det skræmmende, men ikke så overraskende, resultat er at samtlige værdier er kvindeværdier.
Betyder det så at maskuline værdier i virkeligheden ikke er “kristne”? næppe. Glæder mig til at dykke dybere ned i det, end på dette åbenlyse plan.
En uhyggelig udfordring. I en sen nattetime i efteråret talte jeg om netop det emne med Baladekjær ungdomskonsulenten.blogspot.com – vi nåede ikke så langt – og fik aldrig samlet op senere hen…
Giv lyd fra dig hvis du får læst bogen…
Kære Stephan!
først – undskyld min trang til at være annonym, jeg tror ikke på at kaste mit navn mm. ud i cyberspace..
jeg er på funderligvis havnet på din (meget indspiste) hjemmeside. hvad er formålet? Efter at have læst nogle af dine ‘artikkeler’ er det gået op for mig, hvor ensidig du er i dine formuleringer, pga. din tro? Er det muligt for dig at se ting fra flere synsvinkler, eller vil dit ultimative rationale altid ende i, ‘fordi Gud har skabt os?’ – hvilket jeg (som du nok har regnet ud) ikke tror på.
Jeg forstod ikke dette indlæg jeg kommenterer nu, måske skulle jeg have hørt bedre efter i religionstimerne i folkeskolen? kan du forklare det til en ‘non-believer’ som mig, uden at misionere?
‘Why men don’t go to church’… hmm.. for det første fordre en sådan tittel, at man har at gøre med et senarie, hvori det er gængst at gå i kirke, her finder du ingen svar, i hvertfald ikke nøgtern svar. ser du hvad jeg mener?
Hvis du virkelig vil forstå, så må du søge steder du ikke selv kommer, ikke for at kritisere eller vide bedre, men for at være ydmyg og turde lade dig påvirke.
Men måske er denne hjemmeside et godt eksempel på hvorfor verden ser ud som den gør i dag. Mennesket er besat af at skabe menning ud af en ellers meningsløs verden – krige raser konstant i mellemøsten, herhjemme er vi kåret som de lykkeligeste i verden og stadaig har vi en høj selvmordsrate, kimser af fremmedhed (politisk udadtil). Pointen er at vi er besat af en eller anden måde at skulle kategorisere alt, ja selv vores eksistens, om det handlder om evolutionsteori eller religiøs tro. Her er min pointe lad folk blive oplyst! ikke inden for en tros- eller videnskablig retning, men giv børn muligheden for selv at vælge, uden indoktrinerende vejldning.
Tro er for de håbe-løse. Og at tro på en Bog, det er sku da for nemt! For mig er det et stort kompromis, og kompromiser er da om noget, noget af det nemmeste..
held og lykke med livet.
Hej Peder Pedal.
Tak for dine tanker. Jeg er egentlig ret enig i, at min side er er indspist. Men selvom den fortiden kun indeholde en bestemt vinkel på spiritualitet, og ikke alt det jeg havde under mit gamle layout, så er det nok en anden form for indspisthed du refererer til end emne valg.
Jeg vil meget gerne skrive noget mere Peder, men det bliver simpelthen nødt til at vente 14 dage, for jeg skal giftes med en fantastisk pige om 3 timer, og så på bryllupsrejse. Så jeg har lige nogle andre ting at tage mig til
Håber du kigger ind på siden igen i slutningen af måneden.
Og også held og lykke med livet til dig!
venter i spænding…
[...] Tillad mig at besvare din kommentar med et nyt indlæg, da det måske kan rydde nogle misforståelser af vejen for andre. [...]
[...] ‘Maskulin Spiritualitet’ er ifølge Strøtanker et udtryk med en vis selvmodsigelse. Det kan jeg godt følge dig i Stephan. (Så en udsendelse med nogle kristne bikere – og det virkede altså ret underligt). Måske skal vi kalde det noget andet – men emnet trænger til udfoldelse. Jeg er iøjeblikke igang med lidt konceptudvikling på området. Bøger: B.S.Christiansen, Et liv på kanten. David Murrow, Kirken er jo kun for kvinder og bløde mænd. Om at genfinde kirkens maskuline ånd. Bo Heimann, Sig dog noget mand! Parforhold, Kommunikation, Identitet Frans Alt, Jesus, den første nye mand. (antikvar) Leanne Payne, Det maskuline i krise. ??? [...]