Mange rejser i mit liv synes mig pludselig at have udgangspunktet som sin destination. Som om, hvad jeg end drog ud for at finde, så lå det, jeg i virkeligheden søgte, i at give slip på det jeg fandt. En desillusionerende tanke først – Hvorfor så overhovedet drage af sted?
Men ved nærmere eftertanke, så står jeg langt rigere her, hvor jeg er ved at lære at give slip på det jeg så længe har vandret efter med stor iver. Ikke i give slip i den forstand, at jeg opgav at få det, at jeg ikke formåede det, men fordi jeg fik det, og nu ikke har brug for det på samme måde. I stedet kan jeg give frit videre hvad måske ellers retmæssigt er mit, i situationer hvor jeg før brødfødte mig selv ved det.
Jeg drog af sted for at få, men er vendt tilbage for at give det jeg kan.
Skrevet af Stephan Viftrup @ 18:44
1 Kommentarer (Tilføj din!)
1 Kommentarer
At 3:48 PM, Studenterpræst sagde…
Hej Stephan
tak for sidst, det er rigtig godt at have dig med på teamet.
et poetisk indlæg du har lavet her
- Hvis vi oplever at vende tilbage til udgangspunktet igen når vi er på vej, så er det som oftest en hjælp til os selv, da vi som regel altid rejser alene og dermed altid har glemt noget fundamentalt. Derved får vi muligheden for at huske det som er vigtigst at få med, nemlig andre “rejsende” at følges med.
livet handler ikke kun om at være målorienteret. ofte er selv rejsen et nødvendigt onde for at komme fra A til B, og selve turen er tidsspild (jf. en tur med HT-bussen igennem byen)men det er nødvendigt at huske at rejsen altid er del af selve målet, for uden den vil målet aldrig komme til syne i horisonten.
Lad os sammen vende os til de gamle fædre og pilgrimsrejsen ;o)
- det giver et nyt perspektiv på den rejse vi er igang med. Vi er vant til at jage afsted, men selve turen er vigtig – dvs. den dobbelte tur som vi konstant er en del af – den indre og ydre rejse. – det ydre liv har vi ofte styr på, mens det indre liv lægger vi sjældent mærke til da vi har så travl i det ydre. (Derfor er det ofte godt at vende tilbage til udgangspunktet, og huske at tage det med som vi har glemt)
