Man ved man keder sig for meget pÃ¥ sit arbejde, nÃ¥r man tager sig selv i at lave analogier over livet baseret pÃ¥ at man serverede den forkerte burger til kunden pÃ¥ Cafeen, men altsÃ¥…
Livet med alt dens gøren og laden, stressede dage og lange uger. Altsammen kan være nok så krævende, men så længe at det går godt, så har vi generelt overskud til det hele og synes at det hele er så spændende. Vi har ikke brug for hjælp, for så længe vi har overskud, kan vi godt selv, og det kan vi i øvrigt også bedst lide. Story of my life. Det går generelt ret godt. Ligeledes på mit forholdsvis nye job som tjener på cafe. Det er travlt og det er helt fint med mig. Så længe det går godt, så har jeg overskud og ser udfordringen i at give god service så hurtigt det lader sig gøre midt i travlheden.
Men så sker det �utænkelige�, jeg laver en fejl! Kunden får det forkerte mad. Jeg glemmer at bestille maden i køkkenet. Lod kunden bestille noget vi var løbet tør for. Et eller andet. Kaos. Jeg bliver så pinlig berørt overfor kunden, min chef og ikke mindst mig selv. Og lige dér! Som et lyn melder mit stress sig og jeg mister hurtigt overblikket over hvad der skal gøres, og begynder derfor naturligvis at lave flere fejl. Tsk tsk. Lige indtil jeg stopper op og lader fejlen slippe ud af systemet. Så kan jeg fortsætte igen.
Ført tilbage. Sådan må jeg forholde mig til alle livets fejl, der gør mig pinlig overfor min næste, min Gud og ikke mindst mig selv. Det er ok, det gælder om at rejse sig op at komme videre. Fejlen er tilgivet, men det er ikke ensbetydende med at det var ok at jeg lavede den første fejl. Overhovedet. Men den har vi allerede glemt. Blikket er fremad.
