<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
		>
<channel>
	<title>Kommentarer til: Is trying enough?</title>
	<atom:link href="http://stroetanker.dk/2005-03-08/is-trying-enough/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://stroetanker.dk/2005-03-08/is-trying-enough/</link>
	<description>Kort, tankevækkende og pudsefornøjeligt</description>
	<lastBuildDate>Wed, 25 Jan 2012 12:36:43 -0600</lastBuildDate>
	<generator>http://wordpress.org/?v=2.8.4</generator>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
		<item>
		<title>Af: Strøtanker &#187; Blog-arkiv &#187; Ganske almindelig</title>
		<link>http://stroetanker.dk/2005-03-08/is-trying-enough/comment-page-1/#comment-762</link>
		<dc:creator>Strøtanker &#187; Blog-arkiv &#187; Ganske almindelig</dc:creator>
		<pubDate>Wed, 18 Oct 2006 14:30:30 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://stroetanker.dk/?p=43#comment-762</guid>
		<description>[...] Jeg lagde mærke til det fornyligt, i forbindelse med nogle tanker om prioriteringerne i mit liv. Det gik op for mig, at ved siden af at prioritere forkert, så var jeg næst efter mest bange for at sætte mig mellem for mange stole. Forsøger jeg at gøre for meget med mit liv, så bliver hvad jeg gør måske gennemsnitlig, almindelig. Det fik mig videre til at tænke på, at hvis mit liv blev for almindeligt, så ville jeg heller ikke gøre nogen speciel forskel. Og det er nok min største frygt. At blive givet meget og så give middel tilbage. Men ved nærmere eftertanke, er det jo en gammel frygt. [...]</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>[...] Jeg lagde mærke til det fornyligt, i forbindelse med nogle tanker om prioriteringerne i mit liv. Det gik op for mig, at ved siden af at prioritere forkert, så var jeg næst efter mest bange for at sætte mig mellem for mange stole. Forsøger jeg at gøre for meget med mit liv, så bliver hvad jeg gør måske gennemsnitlig, almindelig. Det fik mig videre til at tænke på, at hvis mit liv blev for almindeligt, så ville jeg heller ikke gøre nogen speciel forskel. Og det er nok min største frygt. At blive givet meget og så give middel tilbage. Men ved nærmere eftertanke, er det jo en gammel frygt. [...]</p>
]]></content:encoded>
	</item>
</channel>
</rss>

<!-- Dynamic Page Served (once) in 0.798 seconds -->

