Der findes venner, og så findes der gode venner. De ligner hinanden en del. Faktisk så meget, at man i hverdagen kan have svært ved at se forskel på dem. Det kræver en ekstraordinær situation før at en ekstraordinær ven træder frem i flokken. Og hvis du ikke er helt sikker på om din ven vil være der for dig i nødens stund, men gerne vil vide det, så frygt ikke. Nøden er nok snart på vej til dig igen. Det plejer den at være. Og det er derfor vi har venner, for at redde hinanden ud af mærkelige situationer, og så måske også undtagelsesvis for at rode hinanden ind i dem.
Personligt har jeg netop i dag vækket en god ven 150 km væk tidlig en lørdag morgen, for at bede ham bruge formiddagen på at hjælpe mig med at gøre en andens fejl god igen, som han ikke selv havde noget med at gøre. Og det gjorde han, helt uden at brokke sig over at jeg vækkede ham på et umenneskeligt tidspunkt (for ham og mig). Se det kalder jeg en god ven.