Vi har alle af bitter erfaring indset, at vil en person ikke forstå hvad vi siger, så hjælper verbale forklaringer bare ikke, og man kan fristes til at forklare mere hårdtslående hvad man mener. Der er altså behov for en vis portion god vilje, men jo bedre formuleringer og fremstilling af sin sag, jo mindre har man behov for modtagerens gode vilje til at forstå.
Mindre veltalende mennesker og mennesker med upopulære eller atypiske meninger, er derfor i større grad afhængig af modtagerens ønske om at forstå. Det er en selvfølge, at sandheden i lige så høj grad kan være til stede hos dem. Den bliver bare nemmere overhørt.
Barmhjertighedsprincippet er denne gode viljes tekniske betegnelse.
Censorer, kritikere og mennesker i mødet med modsatte religiøse overbevisninger, har desværre oftest alt for lidt af denne barmhjertighed til forståelse.
