Efter at have skrevet på min blog i et halvt års tid, blev jeg enig med mig selv om, at noget var galt, fordi jeg ikke rigtig kom nogen vegne. Jeg havde en oplevelse af at jeg jokkede rundt i samme type overvejelser, men udeblev gjorde fornyelsen, berigelsen og tilnærmelsen af noget nærmere sandhed. De indlæg jeg var stolte af, blev henvist til de støvede og ubesøgte arkiver i samme tempo som dem, der bar større præg af pligt og vilje, end inspiration og begejstring. So why bother?
Måske ligger svaret i, at svarene er mindre vigtige end processen, vandringen? I stedet for tro at folk i virkeligheden kommer for at finde svar eller blot de rigtige spørgsmål hos mig, så kommer de måske i virkeligheden mere efter genkendelsen, relationen og det livsbekræftigende. Og måske er det derfor at hvert indlæg vil blive forældet, da aktualitet så bliver essentielt.
Derfor dette Re-Entry i blogverdenen. Og jeg håber både dig og mig mere at kende i processen.
